tirsdag, juni 28, 2016

Ups!!!!

Helt uplanlagt kom jeg til at besöge en af byens bedste garnbutikker, de flytter i næste weekend og har udsalg. Og jeg forstår ikke hvad skete, men i hvert fald kom jeg hjem med en stor pose fuld med garn. Så, 1750 gram garn på ind-kontoen.

onsdag, juni 15, 2016

FO nr 20/2016

En börnesweater, strl ca 8 år, strikket på pind 3,5mm af forskellige enlige nögler 100% alpaca. Der var to nögler af samme farve i samme mærke, de andre var alle kun én enkelt i farve og i mærke, men alle i lignende tykkelse. Ingen opskrift brugt som sådan, jeg har kigget på nogle forskellige for at få de rigtige mål og så regnet maskeantal i forhold til strikkefasthed.

søndag, juni 05, 2016

Og hvad så ?

Der er 4 projekter på mine pinde. Först et sjal, retstrikket på pinde 3,5 i tyndt, smukt uld. Det fanger mig ikke lige nu, så det får ligge lidt endnu. Så er der en kjole i eget design, af noget super lækkert silke/hör og også en Geilsk Velfærdsmodel i bomuld/uld. Problemet er bare at jeg nu döjer med gevaldige hedeture, overgangsalderen I ved, og strikkede kjoler er ligesom ikke sagen. Jeg har flere af slagsen i skabet, men jeg bruger dem ikke i denne tid, det bliver bare alt for varmt. Så de to kjoler får ligge lidt mens jeg pönser på om de skal trævles op eller hvad jeg skal med dem. Så hækler jeg et babytæppe til en kær venindes förste barnebarn. Det er i det kedelige stadie hvor det ikke længere er nyt og spændende men der er stadigvæk langt til ende. Det får være med, og jeg tager en runde her og der indimellem andre ting, så ved jeg af erfaring at lige pludselig er jeg der hvor der kun er lidt igen, og så bliver jeg spændt på at få det færdigt. Jeg lukkede af i går på en börnetröje i alpaca, den er nu vasket og ligger til törre, kommer på her en af de næste dage. Så, hvad skal jeg lave? I öjeblikket er der ikke rigtig nogen idéer, men jeg har taget frem en bunke fine böger og blade, og mon ikke jeg får en eller anden god idé i löbet af dagen? Jeg tror på det.

FO nr 19/2016

Og endnu et par herresokker, min sædvanlige opskrift, pinde 4mm.

søndag, maj 29, 2016

FO nr 17/2016

Af det fine silke fra forleden er der blevet et sjal, til mig selv. Genbrugt sari silke, strikket meget löst på pinde 7mm. Jeg var så for nærig til at bruge det dyre, fine garn til aflukningen, så jeg fandt noget gammelt pelsgarn i passende farve til den sidste pind + aflukning. Jeg tror jeg kommer til at elske det, holdt sammen med en fin broche.

FO nr 16/2016

Endelig fik jeg lavet noget til julegavekassen, tror næsten aldrig jeg er startet så sent. Et par herresokker, dobbelt tyndt strömpegarn, pind 4mm, min egen sædvanlige opskrift. Jeg er så allerede startet på et par mere.

lørdag, maj 21, 2016

Oooops!

Ja ja, jeg ved da meget godt at jeg har meget mere end nok garn på lager. Men, disse lækkerier kunne jeg ikke stå for. Jeg skulle ind i en garnbutik for at köbe en födselsdagsgave, og der lå dette genbrugte Sari silk på et bord. Jeg "fik" köbt 3 bundt, og nu har jeg gang i et enkelt retstrikket sjal på store pinde. Jeg tror på det bliver super lækkert. Og det værste er at mandag efter arbejde har strikkeklubben aftalt med en anden garnbutik at vi får komme på besög efter lukketid. Den ligger i en anden by, ca 1 times körsel, så for at nå dertil efter arbejde måtte vi aftale lidt længere åbningstid. Jeg skal jo ikke have noget, kun kigge, ikke? Efter skal vi så spise sammen, vi har hört at den by har nogle lækre restauranter.

lørdag, maj 14, 2016

FO nr 15/2016

En börnesweater, strl 7-8 år, ingen specifik opskrift. Jeg har strikket med en tråd islandsk pladegarn (uspundet uld) sammen med en tråd tynd kid mohair/silke, på pinde 5mm. Jeg elsker den garnkombi, det bliver så let og luftigt men stadigvæk meget varmt. Lige i öjeblikket har jeg gang i alt for mange projekter og hovedet svömmer over med nye idéer og jeg begynder hele tiden på noget nyt. Hvilket jo ikke giver mange færdige resultater. Men pyt, jeg hygger mig med det, og det er jo en gang formålet med håndarbejde, ikke?

lørdag, april 30, 2016

FO nr 14/2016

Herresokker, til min brors födselsdagsgave. Som altid; dobbelt almindeligt strömpegarn, pinde 4mm, 40masker, 15 omg rib, 35 omg glat, hæl, 40 omg glat, tå. Og de vejer 97gr.

lørdag, april 23, 2016

Garn ind kontoen

Lene har spurgt om det nu kan passe at jeg INTET garn har köbt i 2016?? og jo da, det passer. men, et bundt af super dejlig moskusuld fik jeg forleden som gave fra min bror da han kom hjem fra midlertidigt arbejde deroppe. det er utrolig blödt og lækkert og der skal tænkes godt over hvad det skal bruges til.

FO nr 13/2016

Vendestrik-cardigan, opskrift fra Katrinelund gårdbutik (http://www.lenep-katrinelund.dk/vend-igen ). Garnet er Marks & Kattens Big Trend (det multifarvede) og Debbie Bliss Rialto DK (det sorte), pinde 3,5mm. Tröjen er tiltænkt min mor, i stedet for den hæklede hun fik til jul som hun syntes var for lille. Men, nu har hun jo ikke set den endnu og farverne har jeg valgt, så vi får se hvad hun synes, men færdig blev den i hvert fald. Her er den modelleret af min datter.

torsdag, april 21, 2016

Sommers förste dag - et nyt år begynder

I oldtiden havde vi her i Norden et helt andet almanak end vi har i dag. Nu bruger vi det vi fik i arv fra dem i Rom en gang for længe siden. I dag, den förste torsdag efter den 19.april, er den förste dag i sommerhalvåret. I den tid havde vi nemlig kun to årstider, sommer og vinter. Jeg tror Island er det eneste land hvor man stadigvæk fejrer sommerens förste dag efter det gamle almanak, og det gör vi i dag. Alle har fri og der er optog og höjtideligheder over alt. De fleste börn får sommergaver, faktisk en laaaangt ældre tradition end julegaver. De fleste, eller i hvert fald rigtig mange, islændinger kender stadigvæk navnene på de gamle måneder, og vi dyrker stadig mange traditioner omkring dem. På dansk hed de gamle måneder: Vinter: slagtemåned, julemåned, glugmåned, blidemåned, tordmåned, fåremåned Sommer: vårmåned, skærsommer, ormemåned, høstmåned, fiskemåned, sædemåned Den gang markerede også sommerens förste dag begyndelsen på et nyt år. Så i dag siger vi alle heroppe, Glædelig sommer!

fredag, april 08, 2016

Dejlig weekend forude

Lige om lidt körer jeg af sted, henter en veninde og tager i sommerhus. I aften ankommer tre damer mere. Vi skal hygge os med god mad, vin, strik og snak. Jeg glæder mig.

fredag, april 01, 2016

FO nr 12/2016

Så blev Mirabel tunikaen færdig. Og jeg er svært tilfreds, synes den er blevet noget så fin. Datteren er lykkelig, og så er alt jo godt. Opskriften er Mirabel tunic fra Birthe i Garngalleriet, kan findes på Ravelry. Birthe har villet ændre og korrigere lidt på opskriften, så hun har arrangeret en KAL hvor vi var en gruppe der strikkede den sammen så hun kunne finde ud af hvad der krævedes af ændringer, til gengæld fik vi så opskriften gratis. God deal hvis du spörger mig. Jeg har strikket med forskelligt strömpegarn, de fleste flerfarvede, på pind 3mm med strikkefasthed på 26m/10cm.

søndag, marts 13, 2016

Færdig...

...med kroppen på den korte kjole/tunikaen/den lange tröje til min datter. Nu skal hun så lige bestemme sig for hvordan hun vil have ærmerne inden jeg kommer videre. Så idag vil jeg strikke på den stribede, ryggen er lige ved at være færdig og jeg håber jeg når at starte på det andet ærme.

lørdag, marts 05, 2016

Endelig....

kan jeg se fremgang på mine strikkeprojekter. Den mönstrede mangler nu 4 mönsterborter, og så ribkant og ærmer. På den stribede er jeg næsten færdig med ryggen. Så jeg kan nu se at jeg rent faktisk kommer at få dem færdige, og jeg længes for længst efter nye projekt. Men, standhaftighed muss man haben, oder was? Så nu satser jeg på at jeg kan begynde på noget andet i påskeferien, det er i hvert fald målet lige nu.

fredag, februar 26, 2016

Strikkedrömme

Ja sådan går det, når de projekter man har gang i bliver kedelige og alt for langsommelige, så kan man da drömme om fremtidige projekter, ikke? Nogen gange sætter bare livet og hverdagen og jobbet forhindringer, og så går det ikke meget fremad med strikkeriet. Så, ingen strikkefotos endnu, der er bare sket for lidt siden sidst til at det kan blive til noget interessant for jer at skue. Men imens kan jeg jo give mig selv lov til at drömme om fremtidige projekter. Har fundet denne (Mackintosh Rose Jacket, av Martin Storey) og forelsket mig, opskriften skal i hvert fald nærstuderes lidt mere. Og så er der jo også Bodil cardiganen af Helga Isager, jeg synes også den er utrolig flot. Garn har jeg i hvert fald nok af.

fredag, februar 12, 2016

Det er stadigvæk fredag!

Ja, lige på et hængende hår når jeg blogning på fredag! I sidste uge var der ikke noget indlæg, for jeg var jo i Köbenhavn. Det blev en super fin tur. Godt möde med lederne af de nordiske diabetes foreninger hele fredagen, torsdag aften var jeg til strikkeaften i islændingernes hus (Jonshus) på Öster Voldgade, rigtig dejligt og naturligvis mödte jeg nogle piger jeg kendte for længe siden og ikke har set i flere årtier. Fredag aften var jeg ude og spise på Fuego sammen med to kære veninder, dejligt selskab og utrolig god mad. Og lördag var jeg först en tur i byen, lidt nyt töj skal man jo have med hjem fra storbyen, og så var jeg til Håndarbejdsmesse i Rödovrehallen sammen med Anne og Pia, mine kære veninder fra Webstrik-gruppen. Der var meget at se, næsten FOR meget. Jeg i hvert fald har det sådan når jeg kommer sådan et sted at fordi der er SÅ mange fine ting, så ender jeg med ikke at köbe noget, for det er jo rigtig svært at vælge og begrænse sig. Men selskabet var udsögt, og jeg fik da köbt nogle opskriftshæfter, som bestemt skal nærstuderes, og vi fik kaffe og kage og det gör nu noget ved én bare at være i den atmosfære der bliver til sådan et sted. Jeg elsker at være på tur, möde dejlige mennesker og have en masse alenetid på hotelværelse. Men, da min ryg i forvejen er mit helbredsproblem numero uno, så bliver jeg altså træt af at ligge i en ikke ret god hotelseng. Uha, som ryggen har drillet siden jeg kom hjem! Så jeg har bare været træt og uoplagt, og har faktisk slet ikke strikket siden inden jeg rejste. I dag har jeg så fået hvilet lidt og kan föle at det er ved at være bedre, så mon ikke jeg finder tilbage til mine pinde i weekenden. Her er foto af de beskedne indköb fra håndarbejdsmessen, og så bare for sjov et foto af datteren da hun tidligere i aften tog af sted til party med indisk tema.

fredag, januar 29, 2016

Mine strikkeprojekter, og Köbenhavnsrejse.

Desværre har jeg haft meget begrænset strikketid de sidste par uger, så mit strik har ikke ændret sig markant fra sidst jeg postede billeder. Joda, det går fremad, men lidt langsomt for min smag. Og så skal jeg ud og rejse, og da gider jeg ikke tage så store ting med, så jeg må finde på noget småt og godt til rejsen. Jeg skal nemlig til Köbenhavn nogle dage i næste uge, fra torsdag til söndag. Jeg flyver ned torsdag morgen, torsdag aften skal jeg til strikkecafé hos islændingeforeningen i byen. Fredag går med arbejde, og om aftenen skal jeg ud og spise sammen med en kær dansk veninde. Lördag har jeg fri og der er planer om at mödes med nogle söde webstrikkere, söndag flyver jeg så hjem igen. Jeg glæder mig, jeg elsker jo Kbh og Danmark.

lørdag, januar 23, 2016

Strikkeskole

Ja, så blev det lördag, surprise surprise! Fredagen löb fra mig, sådan kan det gå. Jeg arbejder på kontor hvor jeg styrer to små patientforeninger. I samme bygning er der også nogle lejligheder der lejes ud til handikappede. En af beboerne er en dame på min egen alder, hun er svært udviklingshæmmet men utrolig dygtig til at bruge sine hænder. Hun havde et eller andet sted opsnuset at jeg strikker og kom så på besög for nogle uger siden og spurgte om jeg kunne lære hende at strikke. Ja, det kunne jeg naturligvis godt. Så nu har hun lært sig at slå masker op, at strikke retstrik, at strikke glatstrik frem og tilbage, med en retside og en vrangside, at strikke rundt og såmænd at læse mönsterdiagram med både flerfarvemönster og hulstrik. Og så ville hun igang med noget "på rigtigt". Hun bestemte sig for at hun ville strikke et sæt til sin sösters kommende barnebarn. Sættet består af kjole, tröje og hue. Hun blev hurtigt færdig med huen, med flerfarvet mönsterbort og kun en smule hjælp til indtagningerne i toppen. Så strikkede hun nederdelen til kjolen, med flerfarvet bort forneden og hulmönster hele vejen op. Nu har jeg overtaget og strikker bærestykket for hende, der skal laves ærmegab og halsudskæring og så er der vævestrikmönster. Imens begynder hun på tröjen, og skal snart få lære sig at strikke ærmerne rundt på strömpepinde. Det går så godt, og hun er så dygtig. Hun har stadig igen at lære sig at lukke af så det bliver pænt og så alt det med montering og endehæftning. Men, det skal hun nok få styr på. Og det er bare så fedt at se hvor stolt og glad hun er for det hun får præsteret. Sådan kan intelligens være så mangfoldig og forskellig.