Strikkeskole

Ja, så blev det lördag, surprise surprise! Fredagen löb fra mig, sådan kan det gå. Jeg arbejder på kontor hvor jeg styrer to små patientforeninger. I samme bygning er der også nogle lejligheder der lejes ud til handikappede. En af beboerne er en dame på min egen alder, hun er svært udviklingshæmmet men utrolig dygtig til at bruge sine hænder. Hun havde et eller andet sted opsnuset at jeg strikker og kom så på besög for nogle uger siden og spurgte om jeg kunne lære hende at strikke. Ja, det kunne jeg naturligvis godt. Så nu har hun lært sig at slå masker op, at strikke retstrik, at strikke glatstrik frem og tilbage, med en retside og en vrangside, at strikke rundt og såmænd at læse mönsterdiagram med både flerfarvemönster og hulstrik. Og så ville hun igang med noget "på rigtigt". Hun bestemte sig for at hun ville strikke et sæt til sin sösters kommende barnebarn. Sættet består af kjole, tröje og hue. Hun blev hurtigt færdig med huen, med flerfarvet mönsterbort og kun en smule hjælp til indtagningerne i toppen. Så strikkede hun nederdelen til kjolen, med flerfarvet bort forneden og hulmönster hele vejen op. Nu har jeg overtaget og strikker bærestykket for hende, der skal laves ærmegab og halsudskæring og så er der vævestrikmönster. Imens begynder hun på tröjen, og skal snart få lære sig at strikke ærmerne rundt på strömpepinde. Det går så godt, og hun er så dygtig. Hun har stadig igen at lære sig at lukke af så det bliver pænt og så alt det med montering og endehæftning. Men, det skal hun nok få styr på. Og det er bare så fedt at se hvor stolt og glad hun er for det hun får præsteret. Sådan kan intelligens være så mangfoldig og forskellig.