Lidt om jul i Island

- Der blev spurgt til vores traditioner heroppe. her er tekster jeg har fundet på internettet, kopieret helt skamlöst. Op til jul hænger islændingene en julestjerne op i vinduet. De bager vanillekranse, specier, jødekager, klejner, tærter og roulader. Også de drikker juleglögg. Den 23. december er "Thorlåksmessa", hvor der ofte spises "kæst skata" (gravad rokke) med smeltet fåretalg og kartofler. Den 24. december er "Adfangadagskvold". Man spiser lammesteg, gås eller flæskesteg og risengrød med mandel i. Børnene får at vide, at det er "jolasveinen", der kommer med gaverne. Mange går til midnatsgudstjeneste. Den 25. december er "Joladagur" og den helt store familiedag, hvor der spise koldt, røget lammekød "hangikjot" med varm kartoffelmos eller kartofler i hvid sauce. Den 6. januar er "Prettanda nott", hvor man "brænder julen af". Mange brænder juletræet af udenfor. Man holder "alfefest", hvor man tænder bål. Man synger og leger, og klæder sig ud som alfepiger og alfedrenge. Med en alfekonge eller alfedronning i spidsen danser man rundt om bålet. Uartige islandske julesvende Højt op i bjergene, langt væk fra alle mennesker, bor de 13 islandske julesvende og deres forældre, troldene Leppalúði og Grýla. Forældrene er ikke par søde. Han er verdens dovneste og Grýla tager sig en tur om natten og putter alle uartige børn i en kæmpestor pose, for siden at spise dem sammen med sin elskede Leppalúði. I gamle dage blev julesvendene også brugte som børneskræmsel. De islandske julesvende er uartige og endog tyveknægte som deres navne antyder. Bjúgnakrækir (Pølsetyv) stjæler f.eks. alle pølser han kommer i nærheden af, Ketkrókur (Kødkrog) stjæler den traditionelle islandske julemad, røget lammekølle, og Hurðaskellir (Dørsmækker) går rundt sent om aftenen og smækker døre så ingen kan sove. De sidste 13 dage før jul, besøger én julesvend per aften menneskefolket. I dag stiller islandske børn en sko ud i vindueskarmen som julesvendene de sidste 13 aftener før jul sætter noget sjovt eller sødt i. Grunden til alfedansen om aftenen d.6jan er at netop den nat er det alfefolkets nytårsnat, og da flytter de til nye bosteder. derfor kan man godt være ude for at möde dem på sin vej, og ve den der ikke opförer sig ordentlig overfor dem, for de går meget op i hævn. hvis man på den anden side er så heldig en gang at kunne yde hjælp til alfefolket, så er man sådan set reddet for livet, for de vil altid passe på én og komme til éns redning hvis man behöver. deres rette navn er "Huldufólk", hvilket betyder "det skjulte folk", hvilket de er det meste af tiden. det er en ren tilfældighed hvis man får dem at se, det er kun hvis én af dem ikke har været forsigtig nok, ellers kun til jul, nytår og så den 6.januar, så er de synlige for mange. Vores uartige julesvende, der oprindelig er trolde, har nu med tiden taget op mange af skikkene fra den amerikanske Santa Claus, bl.a. det röde töj og det hvide skæg. de beholder dog stadigvæk deres navne og deres forskellige personligheder, og hvis börn ikke er lydige og artige kan de risikere at få i sin sko, ikke noget södt eller sjovt, men en rotten kartoffel, og det er ikke særlig sjovt. derfor er nu de fleste börn meget medförlige fra d 12.dec og op til jul.