Tanker på en mörk, regnfuld og blæsende söndag. / Thoughts on a dark, rainy and windy sunday.

-Januar har altid for mig været svær; den er mörk, kold og lang og der er lang tid endnu til vi får noget mere lys. Denne gang er den endnu sværere end normalt. Jeg er endnu ikke ovenpå efter min brors död og nu er Hanne også borte, slet ikke uventet, men lige så sörgeligt alligevel. Hele efteråret og vinteren har jeg döjet med manglende energi og engagement, slet ikke min kop te, jeg har jo den der hyperaktive streg i min person, men den har ligget i hi længe nu, og det er begyndt at kede mig umådeligt. Vejret har heller ikke hjulpet, helt fra 20.aug til 20.dec havde vi konstant regn og blæst, siden da har vi haft konstant snestorm. Nu har det pludselig begyndt at regne igen, så nu smelter i hvert fald sneen væk, det er slemt nok at skulle stå op i total mörke, men at det så i tillæg er besværligt at komme frem, det er altså for meget! Den manglende energi gör at jeg ikke får taget hul på de projekter der ligger for, og det irriterer mig voldsomt, for de hober sig jo bare op. Energi underskud gör også at jeg ikke formår at tage mig af mennesker i min nærhed som jeg synes jeg sku, og da får jeg dårlig samvittighed og det gör det hele jo bare værre. Min gamle farmor har været syg, ligget på hospital nogle dage, men jeg bare formår ikke at tage mig af det lige nu, og så alligevel synes jeg at det skal man jo, og så kommer jeg i klemme mellem mig selv og mig selv. Hm, ved ikke om det kan forståes. Og i tillæg til alt andet har jeg fået en skulderskade der ser ud til at blive varig, hvilket gör at alle göremål tager længere tid end vanligt, og det er jo ikke ligesom det man behöver når man i forvejen ikke har nogen energi.
Nå, ikke nogen morsom læsning, men jeg fik da raset lidt ud, gad vide om nogen gider læse det her!
-January has always been difficult for me; it´s dark, cold and long and there´s still a long time before we get more light. This time it´s even more difficult than usual. I still haven´t reached the surface since my brother´s death and now Hanne is gone too, not at all unexpected, but that doesn´t make it any less sad. All autumn and winter I´ve been fighting a lack of energy and enthusiasm, not my cup of tea, I have this hyperactive streak to my personality, but that´s been hibernating for a long time now and it´s boring me to no end. The weather hasn´t helped, from aug.20th until dec.20th we had constant rain and wind and since then we´ve had constant snowstorm. Now it´s suddenly begun to rain again, so now at least the snow will melt away, it´s bad enough having to get up in total darkness, but also having trouble making your way out there is just too much! The lack of energy results in all kinds of projects not being done and it irritates me terribly, for they just pile up. Energy deficit also results in me not having what it takes to take care of people around me like I feel I should, and then I get a bad conscience, and that just makes everything worse. My old grandmother has been sick, she´s been hospitalized for a few days, but I just can´t engage in that right now, and still I feel that´s something you should do, so I get caught between myself and myself. Hm, don´t know if this makes any sense. And on top of everything else I´ve gotten a shoulder injury which seems to be becoming chronic, and makes everything I have to do take longer time than usual, and when you don´t have any energy to begin with it´s sort of not what you need.
Well, no happy reading, but at least I got to rant a little, I´d be surprised if anyone reads this!