tirsdag, september 20, 2005

Samarbejde ved design.

Jeg har her til sommer strikket nogle tröjer til mine to yngste börn. De har tegnet hvordan de sku se ud, og givet instruktioner om hvilken facon der sku bruges o.s.v. - og så har mor strikket.


Denne sweater er min yngste söns, han har allerede brugt den meget. Garnet er Sirdar Aran, pinde str 5, blanding af acryl og uld, og det allerbedste - den kan vaskes i maskin og törres i tumbler! Det allerbedste til friske drenge på 11 år.

Den her har jeg lavet til min teenager, datteren på 13 år. Hun har selv bestemt hvordan den sku være. Ganske enkel, med metallisk effectgarn til kanter, rib i sider og under ærmer for at få lidt taljering og stramme ærmer, halvlange ærmer og halsudskæring der ligger ud på skuldrene. Det er samme garn og pinde som den forrige til sönnen.

Da min datter var lille strikkede jeg meeeget til hende af Lanett babygarn fra Sandnes. Sidste vår fandt jeg så frem den pose med alle resterne fra hendes baby og småbörns töj og strikkede denne bluse til hende, efter hendes egen idé. Pinde str 3, ganske enkelt, perlestrikkede kanter, let taljering, raglanærmeindtagninger, halvlange ærmer og en vid halsudskæring. Den er lige som hun vil have den og hun bruger den meget. Dog er vi ikke enige på den punkt, til min smag er den både for kort og for stram til hende, men sådan vil hun have alt sit töj for tiden, så jeg kan ikke göre andet end at rette mig efter hendes idéer, ellers ville hun jo ikke bruge den. Og som andre strikkende mödre kender så varmer det ens hjerte når de faktisk kan lide det mand laver og vil bruge det jævnligt.

2 kommentarer:

Vivian sagde ...

Det er en SKØN stribet raglanbluse ! Jeg kan godt forstå din datter er vild med den ! (For stumpet eller ej, hi hi)

KH Viv

Helle Holst sagde ...

Skønne trøjer :o) Jeg er specielt vild med de uens ærmer - kæk detalje.

Kh. Helle