Den gode dag fik en sörgelig ende.

I går var min födselsdag, tænk at mand er blevet så gammel! Jeg er nu officielt fyldt de 42 år. Dagen var god i alle hensyn, kommer tilbage senere med billeder, vejret var guddomligt, jeg fik mange dejlige mennesker på besög og jeg fik såmænd alle mine unger samlet, det sker faktisk meget sjældent. Men om aftenen, efter alle gæster var gået, fik vi en sjok. Vores kat, Blíða, var blevet kört over, hun er nu död. For börnene bliver det nok svært, hun var 9 år gammel så hun har været her så længe de kan mindes. Særlig Þormóður, den yngste, er helt sjokkeret, de to havde en speciel venskab. Faktisk tror jeg at hun så på ham som sin unge, han var jo så lille da hun kom. Hun har altid brugt en helt anden stemme til ham end os andre, og hun har også altid ligsom passet på ham, og somme tider lydede det som hun skældte ham ud, og de lyde brugte hun aldrig til nogen anden end ham. Men vi har stadig Snúlla, datter til Blíða, og hun er blevet favnet og kysset en del mere en vanlig i dag. Alting kommer vel videre, men nogle dage får mand da lov til at være lidt ude af det, vel?