onsdag, december 30, 2015

Året i strik.

2015 har været et ret så godt strikkeår. Jeg fik brugt op 12.203 gram garn. Selvfölgelig sneg sig ind lidt nyt garn også; andre forærede mig sine resteposer, ca 1,5kg og jeg köbte selv omkring 1 kilo. Altså indtil i går. Jeg fik et flot gavekort til en flot garnbutik i julegave fra arbejdsgiveren, og da selvsamme butik så startede udsalg i går, så kunne jeg ikke vente. Så jeg fik köbt 2,5kg dejligt garn, det meste tiltænkt specifikke projekter. Så ind kom omkring 5kg garn. Lagerforminskning på lidt over 7 kg, det er da fint nok, synes jeg. Og så til optælning af færdige projekter: Til börn: 15 tröjer/sweaters, 5 par vanter, 4 huer, 3 tæpper, 1 kjole og 1 par sokker. Til voksne: 7 par sokker, 6 tröjer/sweaters, 6 par vanter, 2 sjaler, 2 huer og 1 tæppe. Ialt 53 FO´s - og jeg er godt tilfreds. Önsker jeg alle et godt nyt strikkeår.

lørdag, december 26, 2015

Iklædt sine julegaver

Mine to yngste iklædt sine strikkede julegaver. De siger begge to at de er super glade for dem, og de har også haft dem på hvert vågent öjeblik siden juleaften. Og så er jo alt som det skal og strikkekonen er glad.

onsdag, december 23, 2015

FO nr 53/2015

Efter en operation i höjre skulder i midten af november, efterfölgende kunne jeg så slet ikke strikke i et par uger og så kun lidt ad gangen i flere uger derefter, er jeg nu så småt ved at være i normal skik ifht strikkeriet, og pyha! sikke en lettelse! Nu har jeg taget en pose med diverse rester, fra mit eget strikkeri og fra andres, næsten et helt kilo faktisk, og sammen med en hæklenål 6mm er det blevet til et varmt tæppe til en kær venindes lille nye mormorsdreng.

torsdag, december 17, 2015

FO nr 52/2015

Et par varme sokker til husbonds julepakke, pinde 4,5mm, en tråd pladegarn sammen med optrævlet Kauni garn.

FO nr 51/2015

Et babytæppe, barselsgave, på pinde 4mm, af strömpegarn sammen med en tynd, gul fölgetråd.

FO nr 50/2015

Et sjal, ikke ret stort, måske mere et halstörklæde. Strikket på pinde 4mm af forskellige rester i farver der passer sammen. Til gavekassen.

mandag, november 09, 2015

FO nr 49/2015

Som så mange andre lige nu har jeg strikket en hue med får, og datteren er ellevild. Jeg har brugt forskelligt tyndt uldgarn og strikket med dobbelt tråd på pind 4mm. Jeg har brugt bouclé mohair til fårene og synes det giver en sjov effekt.

FO nr 48/2015

Bedste veninden bad om tynde, höje uldvanter til julegave. Og det skal hun så naturligvis få. Garnet er tynd, totrådet islandsk uld strikket på pinde 2,5mm ingen opskrift.

torsdag, oktober 29, 2015

FO nr 44-47/2015

Hæklede vanter til julegaver, diverse garn, nål 4mm, ingen opskrift.

FO nr 43/2015

Et par julegavesokker, strl 38, dobbelt strömpegarn og pinde 4mm.

FO nr 42/2015

Og den sidste, i denne omgang, af de hæklede tröjer. Denne i strl dame M/L. Garnet er Marks&Kattens Trend sammen med en tynd polyester fölgetråd, hæklenål 4,5mm og opskriften er den samme, Chevron Lace Cardigan, gratis på Ravelry.

søndag, oktober 11, 2015

FO nr 41/2015

En mere af de hæklede cardiganer, også en julegave. Denne i strl dame S/M, af Noro Kureyon Sockyarn sammen med en poleystertråd, nål 4,5mm.

lørdag, oktober 10, 2015

FO nr 39+40/2015

To hæklede pigetröjer til julegaver, störrelse 10 og 12 år. Hæklet med nål 4,5mm med Opal strömpegarn med silke (70%uld+30%silke) og en tynd polyestertråd. Opskriften ligger gratis på Ravelry og hedder "Chevron Lace Cardigan". Knapperne synes jeg også er super söde.

lørdag, september 26, 2015

FO nr 37+38/2015

Og af de allersidste rester af den tykke uld har jeg lavet en hue og et par halvvanter, til samme datter, her på hende selv. Tre tråde islandsk pladegarn og pinde 7 og 8mm.

FO nr 36/2015

Endelig, endelig blev jeg færdig med EZ´s Tomten jakke i voksenstörrelse. Den bliver julegaven til yngste datter. Jeg har brugt tre tråde islandsk pladegarn og pinde 8mm, og det er hårdt for mine dårlige skuldre skulle jeg hilse og sige. Jeg synes det er blevet yderst vellykket. Den er naturligvis for lille til mig, men jeg fik en af damerne i strikkeklubben til at pröve den på, bare for sjov.

mandag, september 21, 2015

FO nr 35/2015

En lille babykjole, strl ca 6-9 måneder. Hæklet med nål 2,5mm og strömpegarn. Opskriften ligger på en islandsk facebook-side.

søndag, september 20, 2015

FO nr 34/2015

Mere end en hel måned uden noget færdigt at vise! Sådan kan det gå når man har gang i for mange projekter samtidig. Men nu de næste dage kommer der en stime af FO´s. Först et par julegavesokker, de helt almindelige i dobbelt strömpegarn, på pinde 4mm, strl 40.

mandag, august 10, 2015

FO nr 33/2015

Sjal, til mig selv, af tynd totrådet islandsk uld fra www.prjonakerling.is , garnet hedder Grýla, pinde 4mm, ingen opskrift. Det bliver mit kontorsjal, der er ofte koldt på kontoret om vinteren.

fredag, august 07, 2015

FO nr 25-32/2015

Tre huer, först en börneudgave og en voksen af EZ´s Ganome-hat, og så en almindelig hue. Og så 5 par börnevanter. Alt strikket med to tråde islandsk pladegarn på pinde 5,5mm.

søndag, august 02, 2015

FO nr 24/2015

Igen min variation af EZ´s Tomten, glatstrik istedet for retstrik som opskriften foreskriver, denne gang som lukket sweater. Strl ca 8 år, dobbelt islandsk pladegarn, pinde 5,5.

FO nr 23/2015

Et par julegavesokker, strl 37-38, dobbelt almindeligt strömpegarn og pinde 4mm.

onsdag, juli 22, 2015

FO nr 22/2015

En mere af de tykke sweatre, strikket med pinde 8mm af det tykke islandske uld hvor 3 tråde pladegarn er vundet sammen. Denne bliver julegaven til en af sönnerne. Der er ikke en opskrift som sådan, strikkefasthed ganget med önsket störrelse blev til maskeantal og fordi garnet er så tykt så lavede jeg striber med löftede masker istedetfor flerfarvemönster på bærestykket.

mandag, juli 20, 2015

Reparation

En gammel tröje, strikket for nogle år siden til yngste sönnen, han voksede fra den og den blev overtaget af ældste sönnen, som nu har slidt hul på begge albuer. Nu er den igen brugbar.

søndag, juli 19, 2015

FO nr 21/2015

Jeg pröver mig frem med at omregne Elizabeth Zimmermann´s Tomten jakke til glatstrik, her en cardigan, dobbelt islandsk pladegarn og pinde 5,5mm. Lavet lidt kortere end Tomten jakken, uden lommer. Nu arbejder jeg på endnu en udgave, en lukket sweater denne gang, så får vi se om prinsippet virker også der, siden vil jeg pröve med andre garn tykkelser. Denne tröje er en ca strl 5-6 år.

tirsdag, juli 07, 2015

FO nr 20/2015

Og her Elizabeth Zimmermann´s berömte Tomten-jacket. Stri5-kket af dobbelt islandsk pladegarn på pinde 5,5mm - jeg vil tro den passer et barn sådan ca 5-7 år.

FO nr 19/2015

Jeg har sommerferie, og derfor god tid til at strikke. Jeg har længe haft planer om at afpröve nogle af Elizabeth Zimmermann´s opskrifter. Her er det hendes "Heart-hat", hvor man först strikker hjertet, der også kan bruges som lap til en hullet albue, og så efterfölgende plukker op masker rundtom og strikker huen. Jeg gætter på at störrelsen passer sådan ca til et barn på 2 år. To tråde islandsk pladegarn og pinde 5mm.

FO nr 18/2015

Et par pigesokker, strl ca 35-36, dobbelt almindeligt strömpegarn og pinde 4mm.

mandag, juni 22, 2015

FO nr 17/2015

For noget tid siden arvede jeg en stoooor kasse med islandsk uld fra en venindes afdöde gamle mor. Det meste var pladegarn, i pladerne. Men, der var også en del vundet op i nögler med to tråde, og det kan jeg jo bruge når nu jeg mest strikker med to tråde, selvom jeg altid strikker direkte op af pladerne. Men, så var der også en stor posefuld hvor der var vundet op i nögler med tre tråde. For mange år siden strikkede man altid islænder sweaterne med tre tråde, på pind 6mm, nu strikker vi med to tråde på pind 5,5mm. Så de gamle tröjer må have kunnet stå selv! Men bruges skal det jo selvom det er så tykt. Så nu har jeg strikket en sweater af det tretrådede, på pind 8mm, strl er ca en herre s/m og jeg har tænkt at give den som julegave til en af sönnerne. Der er mere af det samme, i andre farver, så måske flere får en tyk sweater til jul.

19.juni

Ja, lidt forsinket, jeg ved. Men vi har haft internet problemer her i huset, så derfor. Jeg ville bare lige fortælle nogle ord om den 19.juni. Her på Island fejres den hvert år, dagen er helliget kvinders rettigheder. Grunden til at den dato blev valgt er at det var den 19.juni 1915 at kvinder fik retten til at deltage i valg her i landet. Loven blev såmænd vedtaget i det islandske folketing i 1911, men man måtte vente på at den danske konge blev overtalt til at underskrive den. Og sidenhen fejrer vi altid den dag, giver os selv et klap på skulderen for det vi har opnået og gör klar til næste etape i kampen. Dette år var der naturligvis ekstra höjtideligt, 100 års jubilæum for kvinders ret til deltagelse i valg, en stor begivenhed. Jeg var i byen sammen men tusindvis af andre, mest kvinder, hvor vi hörte bl.a. Fru Vigdis holde tale. Om aftenen var jeg så med en flok veninder i Harpa, vores nye koncerthus, til en stor koncert hvor man spillede kun musik skrevet af kvinder. Alle musikere på scenen var kvinder, undtagen sangerne, der var kun mandlige sangere. Super flot arrangement.

mandag, juni 08, 2015

FO nr 16/2015

Drengesweater, strl ca 12 år, dobbelt islandsk pladegarn, pinde 5,5mm, opskriften er Sjón fra Lopi blad nr 30. En kær kollega har slidgigt i sine skuldre og hænder og kan ikke længere strikke, så jeg har strikket denne sweater til hendes dreng der brændende önskede sig sådan en.

onsdag, juni 03, 2015

FO nr 15/2015

Et par helt almindelige sokker til husbond, lige pludselig er næsten alle hans sokker slidt op, så nu vil der komme nogle par den næste tid, indimellem alle de andre projekter. Dobbelt almindeligt tyndt strömpegarn på pind 4.