Færdigt, det smukke sjal.

Ja så blev sjalet færdigt, tak til kære, söde Lisette som tilsendte mere garn. Men, og der er et stort men, det er aaalt for stort til datteren. Jeg har ikke engang blokket det ud, bare vasket det og så lagt det på den ekstra seng og glattet det ud med hænderne, endog er det hele 2 meter bredt i overkanten og fra nakke til spids er det 1,30 m langt.

Mönstret er meget smukt, og svært nok til at det aldrig bliver kedeligt, bare interessant hele tiden men heller ikke så svært at man nogensinde tænker på at give op. Jeg kommer helt sikkert til at strikke det igen en anden gang, men i noget tyndere garn og på tyndere pinde. Det er altså strikket i Kauni multifarvet på pinde str.7. Jeg kender en der passer störrelsen og farven meget godt, så nu skal sjalet vaskes igen og strækkes for rigtigt og så bliver det pakket i en god plasticpose og gemt til den damen har födselsdag eller måske helt til næste jul. Og det betyder da også at jeg må finde på noget andet at strikke til min datter.

Der er da også en lille sjat garn tilovers, så hvis en anden får samme problem som mig kan jeg sagtens give det videre.

Jeg kommer igen i morgen og fortæller hvad jeg har gang i lige nu og hvad jeg har for planer. Og så må jeg altså tage mig sammen i weekenden til at gå igennem mit garnlager og sortere det! Jeg får nærmest angstanfald bare af at tænke på det, har bestemt mig hver morgen de sidste to uger for at "i dag må det altså ske", men uden held. Eneste trösten er at jeg klamrer mig til den tro at jeg måske ikke er den eneste i verden med dette problem!