Mine katter.

Nogle har bedt om billeder af mine katter. Det er faktisk en sjov tilfældighed at så mange strikkere har katte, hvorfor mon det er? Jeg er opvokset i et hjem hvor er aldrig var nogle dyr, og min mor kunne stadig ikke drömme om at have dyr, hun hader katte og kan slet ikke lide andre dyr. Derfor hadede jeg også katte og kunne slet ikke lide andre slags dyr. Så var det en gang for 9 år siden at en veninde kontaktede mig og fortalte at hun havde en kattekilling hun måtte af med og jeg var hendes sidste mulighed, hvis jeg ikke kunne tage killingen måtte den dö. Jeg gjorde den fejltagelse (?) at fortælle det så mine börn fik hört det. Og da var der selvfölgelig ikke noget spörgsmål, vi måtte tage hende. Det var vores kære Blíða, hun er nu död, blev kört over nu i september. Hun fik igennem årene mange dejlige killinger og de har alle kommet til gode hjem. En af dem har vi selv beholdt, Snúlla der stadig bor hos os, hun er nu 3 år gammel. Så nu da gamle Blíða döde, var sorgen stor hos börnene, men så faldt vi over en smuk lille kattepige der trængte til et nyt hjem. Og så fik vi vores nye lille Blíða.

Vi fik tilsendt en gavekurv fyldt med ost og andre godter, fra en virksomhed der sælger diabetes-mediciner, og Snúlla troede at det var en katteseng til hende. Her har hun ligget i nogle dage, jeg tror jeg bliver nödt til at lave en ordentlig katteseng til hende, strikket af uld og valket. Hun er meget söd, har dog på det sidste blevet noget tung, men det gör vi vel alle da vi bliver ældre, ikke? Hun har den blödeste pels jeg nogensinde har fölt, meget blödere end hendes mor havde. Hun er temmelig irriteret på ....



hende her, lille Blíða (5 mån), Snúlla synes at hun laver lidt for meget stöj. Blíða kan til gengæld slet ikke forstå hvor kedelig Snúlla kan være, at hun ikke hele tiden gider lege helt vildt. Blíða er, som vel de fleste killinger, alt for nysgerrig for at det kan være sundt for hende. Der er ikke noget hun kan lade være med at undersöge nærmere, hverken levende lys, mad, blomster eller andre dyr. Hun blev dog noget forskrækket da den hund hun skulle se lidt nærmere på forleden dag ikke blev lige så glad for hende som hun var for ham! Hun er söd og kærlig, men vi må altså få hende til at indse at det er en misforståelse at hvis vi spiser så skal hun også spise!