mandag, juni 22, 2015

FO nr 17/2015

For noget tid siden arvede jeg en stoooor kasse med islandsk uld fra en venindes afdöde gamle mor. Det meste var pladegarn, i pladerne. Men, der var også en del vundet op i nögler med to tråde, og det kan jeg jo bruge når nu jeg mest strikker med to tråde, selvom jeg altid strikker direkte op af pladerne. Men, så var der også en stor posefuld hvor der var vundet op i nögler med tre tråde. For mange år siden strikkede man altid islænder sweaterne med tre tråde, på pind 6mm, nu strikker vi med to tråde på pind 5,5mm. Så de gamle tröjer må have kunnet stå selv! Men bruges skal det jo selvom det er så tykt. Så nu har jeg strikket en sweater af det tretrådede, på pind 8mm, strl er ca en herre s/m og jeg har tænkt at give den som julegave til en af sönnerne. Der er mere af det samme, i andre farver, så måske flere får en tyk sweater til jul.

19.juni

Ja, lidt forsinket, jeg ved. Men vi har haft internet problemer her i huset, så derfor. Jeg ville bare lige fortælle nogle ord om den 19.juni. Her på Island fejres den hvert år, dagen er helliget kvinders rettigheder. Grunden til at den dato blev valgt er at det var den 19.juni 1915 at kvinder fik retten til at deltage i valg her i landet. Loven blev såmænd vedtaget i det islandske folketing i 1911, men man måtte vente på at den danske konge blev overtalt til at underskrive den. Og sidenhen fejrer vi altid den dag, giver os selv et klap på skulderen for det vi har opnået og gör klar til næste etape i kampen. Dette år var der naturligvis ekstra höjtideligt, 100 års jubilæum for kvinders ret til deltagelse i valg, en stor begivenhed. Jeg var i byen sammen men tusindvis af andre, mest kvinder, hvor vi hörte bl.a. Fru Vigdis holde tale. Om aftenen var jeg så med en flok veninder i Harpa, vores nye koncerthus, til en stor koncert hvor man spillede kun musik skrevet af kvinder. Alle musikere på scenen var kvinder, undtagen sangerne, der var kun mandlige sangere. Super flot arrangement.

mandag, juni 08, 2015

FO nr 16/2015

Drengesweater, strl ca 12 år, dobbelt islandsk pladegarn, pinde 5,5mm, opskriften er Sjón fra Lopi blad nr 30. En kær kollega har slidgigt i sine skuldre og hænder og kan ikke længere strikke, så jeg har strikket denne sweater til hendes dreng der brændende önskede sig sådan en.

onsdag, juni 03, 2015

FO nr 15/2015

Et par helt almindelige sokker til husbond, lige pludselig er næsten alle hans sokker slidt op, så nu vil der komme nogle par den næste tid, indimellem alle de andre projekter. Dobbelt almindeligt tyndt strömpegarn på pind 4.