mandag, september 25, 2017

FO nr 30+31+32+33+34+35/2017

Nogle huer; en hue i selvstribende röd og pink (garnet hedder Kaleidoscope 100%uld) på pind 4 i strl stort barn/lille dame; 4 huer i hvid Viking Balder på pind 7 med striber i forskellige smårester holdt dobbelt; en damehue af samme Viking garn på pind 7, med fin röd pelskvast.

Webstriks födselsdagsgruppe

I mange år har jeg været med i en Webstrik baseret födselsdagsgruppe, hvor vi er 5 strikkegale kvinder der sender gaver til hinanden på födselsdagen. Nu havde jeg jo for nylig födselsdag, så jeg har fået nogle lækre pakker med garn og andet fint. Der er garn, opskrifter, strikkefisk-markörer, halskæde, te.

lørdag, august 26, 2017

FO nr 26,27,28,29/2017

Et par sokker i herrestörrelse, til yngste sönnen, og tre par i damestörrelse, til yngste datteren. Dobbelt almindeligt strömpegarn og pinde 4mm.

lørdag, august 19, 2017

FO nr 25/2017

En lille kjole, strl ca 9 mån, garnet er Kunstgarn fra Hjertegarn (strömpegarn), hæklenål 3mm, og opskriften er islandsk, men det er en gammel kending der findes flere steder i forskellige udgaver.

FO nr 23+24/2017

Så er der to par sokker til Vanda, af rester, derfor de lidt underlige farveforlöb, men de kommer nok at göre sin nytte alligevel, dobbelt strömpegarn og pinde 4mm.

torsdag, august 17, 2017

FO nr 21+22/2017

To pigekjoler, strl ca 4-6 år, begge strikket i dobbelt strömpegarn på pinde 4,5. Jeg har brugt forskellige små rester i afstemte farver. Den rödlige er lavet efter en opskrift frá Ístex bog nr 28, dog har jeg vendt den på hovedet og strikket top-down. Den blå er lavet efter opskriften "Neighbourly", gratis på Ravelry. Den har jeg strikket mange gange för, og fordelen er at den kan bruges först som kjole, så som tunike og til sidst som vest til bukser, så den kan faktisk bruges helt fra 2 år til 7/8 år.

tirsdag, august 15, 2017

FO 19+20/2017

To huer, strl 2-4 år, dobbelt strömpegarn, pinde 4mm, opskrift fra en islandsk bog "Börnehavetöj".

søndag, august 13, 2017

FO nr 17+18/2017

Bukser, strl 2 år, dobbelt strömpegarn og pinde 4,5mm. Opskriften er fra en islandsk bog, "Börnehavetöj". Jeg synes de er blevet lidt lange og smalle, så om jeg bruger opskriften igen vil jeg nok bruge længdemål fra den mindre strl sammen med maskeantal fra den större.

fredag, august 11, 2017

Slut med ferie, og nyt garn

Så er ferien brugt op, en lang og dejlig ferie fyldt med fred og ro, dejligt! Jeg har strikket en hel del, og også læst mange böger og siddet i solen og nydt livet, lige som en ferie skal være. Det færdige strik ligger i en bunke og skal nu vaskes og blokkes, der kommer billeder indenfor de næste nogle dage. Mens jeg havde fri blev soveværelset opgraderet lidt, og et af projekterne var at tage i sengetöjslageren og köbe nye hovedpuder, og vi manglede også kökkenkluder. Puderne fik jeg, men af uforklaret grund kom der ingen kluder med hjem, men til gengæld 400gr blöd bomuld som nu er ved at være omdannet til strikkede kluder. Og en af dagene var jeg på tur, og var bl.a. inde i en fin garnbutik for at köbe en födselsdagsgave, der kom jeg liiige til at tage med mig hjem en pakke med Wollmeise garn, 12 x 30gr i forskellige farver. Det er allerede igang med at blive til et stribet sjal. Sådan kan det gå!

tirsdag, juni 06, 2017

FO nr 13+14+15+16/2017

Babytröjer, den överst til venstre er ca strl 3 mån, men de tre andre er lidt större, sådan ca 6-9 mån. Garnet er dobbelt strömpegarn, pinde 4,5mm og opskriften er gratis på Ravelry og hedder Apple Blossom Cardigan.

søndag, maj 28, 2017

FO nr 9, 10, 11, 12/ 2017

Jeg havde noget underligt uldgarn liggende, gevinst fra pakkeleg på Webstrikfestivallen sidste år. Det er uspundet og meeeget tykt og jeg har spekuleret over hvad mon jeg kunne bruge det til. Nu har jeg så hæklet nogle gryde- lapper/underlæg, så blev det i hvert fald til noget brugbart. Hæklenål 7mm.

mandag, maj 22, 2017

FO nr 8/2017

En islænder sweater til den yngre af mine to niecer. Hun kom med sin gamle og spurgte om jeg kunne reparere den, men den var blevet så totalt opslidt at det ville have været umuligt at reparere den mere. Så nu får hun en ny. Mönsteret hedder Sjón og er fra Ístex, strikket af to tråde pladegarn på pinde 5,5mm.

søndag, maj 21, 2017

Eleven

Nogen her kan måske huske min strikkeelev? Hendes söster har fået nyt barnebarn, og hun har strikket et helt sæt til den lille. Hun er blevet så dygtig. Hun har selv strikket, hun har lært at hæfte ender og sy sammen og brodere maskesting, jeg har så hæklet kanter og bånd og vasket. Jeg synes hun gör det godt.

mandag, april 17, 2017

FO nr 7/2017

Et sjal, til mig selv, af alt det der var tilbage i posen med alpaca garn, strikket sammen med en tråd supersoft, på pind 5.

lørdag, april 15, 2017

FO nr 6/2017

En lille babytröje. Igen en tråd tynd alpaka sammen med en tråd supersoft uld, pind 4,5. Opskriften er Apple Blossom cardigan, gratis på Ravelry. En gang i efteråret samlede jeg alt mit alpakagarn med det formål at få det brugt op. Sandheden er nemlig at jeg egentlig ikke kan lide at strikke med alpaka, jeg synes det bliver tungt og slasket. Sammen med uld kan det dog lade sig göre. Siden har jeg lavet adskillige börnesweatre og så nu denne lille ting. Men nu var jeg så også godt træt af det her projekt, så det der er tilbage af alpakaen bliver nu brugt op til et stribet sjal til mig selv. Og ja, jeg ved at jeg flere gange har sagt at jeg laver et kontorsjal til mig, men på mystisk vis har de altid endt hos nogen anden. Nu har så alle mine kolleger et sjal liggende på stolryggen, imens jeg selv intet har. Så nu får jeg et alpaka/uld sjal i striber i vidt forskellige farver. Det er godt igang, bliver nok færdigt i löbet af nogle få dage.

søndag, april 02, 2017

FO 3+4+5/2017

En tråd tynd alpaca sammen med en tråd supersoft uld, pinde 4mm og hæklenål 4,5 - hue, sokker og vanter til mig selv. Ja, vinteren er jo sådan set forbi, men jeg opdagede den gang i februar da vi fik sneen at selvom jeg har strikket utallige par vanter og sokker, så havde jeg ingen selv. Og selvom jeg har lavet nok flere hundrede huer, så har jeg aldrig selv ejet en af slagsen. Så nu er jeg da klar til næste vinter!

FO nr 2/2017

Börnevanter, strl 6år, rester af Kaunigarn holdt dobbelt, pinde 4mm.

tirsdag, marts 28, 2017

FO nr 1/2017

Og så kom der endelig noget færdigt. En börnesweater, strl ca 3 til 4 år, strikket på pinde 4,5 ovenfra med dobbelt garn, en af tynd alpaca og en af tynd uld, ingen opskrift.

mandag, marts 20, 2017

Eeeendelig, et nyt strikkeår kan begynde!

Ja, jeg er rigtig sent på den, marts er næsten ovre! Men, sådan kan livet indimellem spænde ben for én. Siden jeg skrev sidst har vi flyttet, fra stort hus til lille lejlighed. Vi er også blevet kun 3 herhjemme, og vi har aldrig været så få siden vi flyttede sammen, manden og jeg, med vores den gang 3 börn. Kun datteren er tilbage, yngste sön bestemte sig for at benytte lejligheden da vi skulle flytte og komme hjemmefra. Han lejer nu lejlighed sammen med en kammerat, og han elsker sit nye voksne liv, heldigvis! Det kræver sin kvinde, skal jeg hilse og sige, at flytte efter over 20 år, fra et stort hus til en lille lejlighed. Særligt når nu husbond samtidig blev indlagt til operation kun to dage för flytningen. Så heldigt at jeg har flere sönner! jeg har stort set ikke rört strikketöjet siden årets begyndelse. Men, nu lysner det, jeg er ved at have skabt mig nye rutiner og har nu igen fået ro og tid til at sætte mig med mine pinde. Så mon ikke der kommer nogle færdige småting inden alt for længe. Året 2016 var ikke særlig produktivt på strikkefronten, men det skyldes nok en hel del på at i begyndelsen af året lavede jeg to store projekter i tyndt garn der tog lang tid. Ialt blev det til 50 færdige ting, af 6.348 gram garn, fordelt således: Til börn: 11 par vanter - 6 par sokker - 1 tæppe - 6 tröjer/sweatre. Til voksne: 14 par sokker - 6 huer - 4 sjaler - 2 tröjer. Jeg strikkede op 6.348gram garn, indköbte 4.300gram og gav væk ca 500gram = lagerbeholdning gik ned 2.548gram. Jeg håber jeg når at mindske lageret mere i dette år, for her det nye sted har jeg virkelig ikke plads til alt det jeg har på lager!

lørdag, december 31, 2016

FO nr 50/2016

Så blev årets sidste stykke strik færdigt, et sjal lavet i en tråd supersoft sammen med en tråd alpaca, pinde 5,5mm, ingen opskrift.

mandag, december 19, 2016

FO nr 49/2016

Et stort sjal/törklæde, kommer i en julepakke, strikket med pind 5mm af dobbelt garn, en tråd Drops Alpaca og en tråd tynd uld (supersoft og Geilsk). Stribet fordi jeg ville bruge op nogle små rester af alpacaen, og så strikket videre med sort til jeg syntes det var stort nok.

torsdag, december 15, 2016

FO nr 48/2016

Jeg havde to nögler, et hvidt og et vinrödt, i en merino/silke blanding. Og så havde jeg to nögler vinrödt merino/silke/kashmere blanding. Alt var superwash og alt var DK tykkelse (til pind 3,5-4). Da de to vinröde farver lignede hinanden meget, faktisk så at når den hvide stribe kom imellem kan man slet ikke se forskel, så bestemte jeg at bruge dem sammen. Det blev til et sjal, strikket på pind 6mm, ingen opskrift.

onsdag, december 07, 2016

FO nr 42-47/2016

Så er sokkerne færdige, og som du ser på foto er der ikke meget tilbage af det der var i posen (se et par indlæg længere nede). Alle strikket på pind 4 af islandsk Hosuband. Da det hele var rester foruden et helt nögle så formoder jeg at det stammer fra forskellig tid, i hvert fald var tykkelsen meget forskellig, deraf de noget underlige farvekombinationer, da jeg måtte sortere efter tykkelse i stedet for efter farve. Husbond hævder at han er fuldstændig ligeglad med farverne, så nu får han dem i sin julepakke, foruden et enkelt par der blev lidt mindre, det er allerede overtaget af datteren.

tirsdag, november 29, 2016

FO nr 41/2016

En lille börnesweater, strl ca 2-3 år. Opskriften hedder Vega og kan findes gratis på en dansk blog der hedder Project Handmade, Garnet er en tråd Supersoft sammen med en tråd Drops Alpaca (rester), strikket på pind 4,5mm.

lørdag, oktober 08, 2016

FO nr 39+40/2016

Pigesokker, strl 36-38, dobbelt strömpegarn og pinde 4mm.

Nyt garn

For to uger siden var jeg til Webstriks strikkefestival, en hel weekend sammen med andre garngale damer på Ishöj vandrerhjem hvor vi blev forkælet med god mad og dejlige kager, what´s not to like? Jeg var ikke inde i nogen garnbutik men der var nogle der havde medbragt garn fra sit overskudslager. Dette smukke röde garn kunne jeg ikke stå for, jeg ser for mig en lang smuk jakke med store lommer og stor krave. Og så fik jeg af en god veninde en stor posefuld islandsk sokkegarn, Hosuband, det kradser som pigtråd og er hårdt sem reb, men dermed også utrolig slidstærkt, så det skal blive til herresokker. Det er forholdsvis tykt og strikkes på pind 4.

tirsdag, september 20, 2016

FO nr 34-38/2016

Huer, passer til strl ca 6 år-teenager. Opskriften hedder LOSY-hat (Left Over Sock Yarn), opskriften siger dobbelt strömpegarn på pinde 4mm. Men, jeg fik en gang en gave, 10 små garnnögler á 10gram i forskellige smukke farver, dem har jeg brugt og strikket sammen med sort/gråt strömpegarn. De kommer nok i julepakkerne.

fredag, september 16, 2016

FO nr 33/2016

Hue pr bestilling til yngste sönnen. To tråde islandsk uspundet uld (pladegarn) og en supertynd mohairtråd, pinde 6mm, ingen opskrift.

mandag, september 12, 2016

FO nr 31+32/2016

Og flere sokker, denne gang i strl pige, 35-36.

søndag, september 11, 2016

FO nr 29+30/2016

To par sokker i herrestörrelse, dobbelt strömpegarn og pinde 4mm. Og så kom der lige 500gr nyt garn på indkontoen, der var nemlig nogle blöde pakker til min födselsdag forleden.

fredag, september 02, 2016

FO nr 28/2016

En kær veninde har for nylig fået sit förste barnebarn, en lille prinsesse. Og hendes datter, moderen, har jo gået ud og ind her hos os siden hun selv blev födt, så der skulle naturligvis noget lækkert strik til. Jeg har strikket et tæppe, mål ca 90x120. Strikket på pind 5mm med dobbelt garn hvor den ene tråd hele tiden er en röd Geilsk 50/50 uld/bomuld og den anden tråd er så; de tre pink er tre forskellige enkelt nögler alpaca/silk og det mörk vinröde er en lækker uld/cashmere blanding. Resultatet er SÅ blödt og SÅ lækkert, et rigtig prinsessetæppe, og ja, jeg er meget tilfreds.

onsdag, august 24, 2016

FO nr 27/2016

Sweater, strl ca 10 år, strikket top-down uden opskrift på pinde 4,5mm. Garnet er en tråd forskellig tynd alpaca (Drops,DSA,Indiecita) sammen med en tråd tynd uld (Höjlandsuld, SuperSoft). Det mix af materialer skal helt sikkert bruges igen, super lækkert.

mandag, august 22, 2016

FO nr 26/2016

En babytröje, strl ca 6-9 mån, garnet er en tråd babyuld og en tråd selvmönstret strömpegarn fra Opal, pinde 4,5mm, opskriften er Wee Bean der findes gratis på Ravelry.