søndag, januar 27, 2008

Tanker på en mörk, regnfuld og blæsende söndag. / Thoughts on a dark, rainy and windy sunday.

-Januar har altid for mig været svær; den er mörk, kold og lang og der er lang tid endnu til vi får noget mere lys. Denne gang er den endnu sværere end normalt. Jeg er endnu ikke ovenpå efter min brors död og nu er Hanne også borte, slet ikke uventet, men lige så sörgeligt alligevel. Hele efteråret og vinteren har jeg döjet med manglende energi og engagement, slet ikke min kop te, jeg har jo den der hyperaktive streg i min person, men den har ligget i hi længe nu, og det er begyndt at kede mig umådeligt. Vejret har heller ikke hjulpet, helt fra 20.aug til 20.dec havde vi konstant regn og blæst, siden da har vi haft konstant snestorm. Nu har det pludselig begyndt at regne igen, så nu smelter i hvert fald sneen væk, det er slemt nok at skulle stå op i total mörke, men at det så i tillæg er besværligt at komme frem, det er altså for meget! Den manglende energi gör at jeg ikke får taget hul på de projekter der ligger for, og det irriterer mig voldsomt, for de hober sig jo bare op. Energi underskud gör også at jeg ikke formår at tage mig af mennesker i min nærhed som jeg synes jeg sku, og da får jeg dårlig samvittighed og det gör det hele jo bare værre. Min gamle farmor har været syg, ligget på hospital nogle dage, men jeg bare formår ikke at tage mig af det lige nu, og så alligevel synes jeg at det skal man jo, og så kommer jeg i klemme mellem mig selv og mig selv. Hm, ved ikke om det kan forståes. Og i tillæg til alt andet har jeg fået en skulderskade der ser ud til at blive varig, hvilket gör at alle göremål tager længere tid end vanligt, og det er jo ikke ligesom det man behöver når man i forvejen ikke har nogen energi.
Nå, ikke nogen morsom læsning, men jeg fik da raset lidt ud, gad vide om nogen gider læse det her!
-January has always been difficult for me; it´s dark, cold and long and there´s still a long time before we get more light. This time it´s even more difficult than usual. I still haven´t reached the surface since my brother´s death and now Hanne is gone too, not at all unexpected, but that doesn´t make it any less sad. All autumn and winter I´ve been fighting a lack of energy and enthusiasm, not my cup of tea, I have this hyperactive streak to my personality, but that´s been hibernating for a long time now and it´s boring me to no end. The weather hasn´t helped, from aug.20th until dec.20th we had constant rain and wind and since then we´ve had constant snowstorm. Now it´s suddenly begun to rain again, so now at least the snow will melt away, it´s bad enough having to get up in total darkness, but also having trouble making your way out there is just too much! The lack of energy results in all kinds of projects not being done and it irritates me terribly, for they just pile up. Energy deficit also results in me not having what it takes to take care of people around me like I feel I should, and then I get a bad conscience, and that just makes everything worse. My old grandmother has been sick, she´s been hospitalized for a few days, but I just can´t engage in that right now, and still I feel that´s something you should do, so I get caught between myself and myself. Hm, don´t know if this makes any sense. And on top of everything else I´ve gotten a shoulder injury which seems to be becoming chronic, and makes everything I have to do take longer time than usual, and when you don´t have any energy to begin with it´s sort of not what you need.
Well, no happy reading, but at least I got to rant a little, I´d be surprised if anyone reads this!

14 kommentarer:

Jane sagde ...

Jeg føler med dig Frida. Vi længes vist alle efter noget forår og lyse dage og når man så ovenikøbet også skal kæmpe med snestorm og andre ubehageligheder så blir det bare for meget. Jeg håber snart du får din energi tilbage.
Kæmpeknus fra Jane

Eg sagde ...

Jeg forstår dig Frida. Håber at du får energien tilbage, sammen med at foråret spirre.

Erna

Jette sagde ...

Hej Frida, du skal nok få din energi tilbage, nu bliver dagene lysere og lige pludselig er du i fuld sving igen. Du har også haft meget at tænke på, det tager hårdt på energien...

Anonym sagde ...

Åh du trænger da vist til et ordentligt knus: *Knus*

Håber energien snart kommer - foråret er heldigvis ikke alt for langt væk.

Kh Nanna

Laila-H sagde ...

Åh, hvor jeg forstår dig.Det har været en lang, lang trist vinter.Vi længes efter sol og lidt varme, så skal energien også nok vende tilbage
Knus fra Laila

Inge sagde ...

Hej Frida

Jeg forstår godt hvad du mener med at du er i konflikt med dig selv.

Du skal dog vide, at jeg sætter umådeligt meget pris på at du har overskud til at læse min blog og komme med kommentarer. Jeg synes det er så dejligt, når du skriver, for du skriver altid så glad.

Jeg håber du snart får energien tilbage og at solen også vil skinne på Island.

Mange kærlige hilsner og knus
Inge, Vejle

Annette sagde ...

Kære Frida
Når regn og rusk er det der er mest af i hverdagen, er det ikke altid nemt at bevare overskudet. Men tænk på at det går mod lysere tider og foråret er i vente.
At miste nogle kære i den mørke tid gør det ikke lettere, savnet kommer man ikke over, men man kan lære at leve med savnet.
Ang. din skulderskade - den har vel ikke for stor indflydelse på dit arbejde - altså håndarbejde *hi*
De bedste tanker herfra
Annette

Unknown sagde ...

Kære Frida
At miste og sørge læges indenfra, jeg håber at foråret snart er på vej så du også læges udefra af solens stråler.
Masser af energi sendes til dig

Anne sagde ...

Kære Frida

Dine ord kunne i store træk have været skrevet af mig!!

Alle gode tanker sendes til dig, ikke mindst denne: "Ville der være gode dage, hvis ikke vi kunne rejse os fra de dårlige?"

knus og kærlige tanker

Anne - Fruand

Anonym sagde ...

Gid du får din energi tilbage snart. Nyder at følge med her.
Kh Kirstine

Eva S sagde ...

En stor kram till Dig Frida.
Eva i Lund

Trine Als sagde ...

Bliv nu ikke alt for overrasket, for jeg kan da se, der er mange der har læst dit indlæg.
Man må gerne brokke sig lidt engang imellem og have brug for et skulderklap (ikke for hårdt, den skal jo ikke gå mere i stykker).

Jeg sender dig smil, lys og varme i tankerne og håber det når uskadt frem.
Tankepost er nok alligevl sikrere end PostDanmark :-)

Stort kram fra Trine, næsten i Svendborg

Randi sagde ...

Hei kjære Frida. Det går bedre, men tanken er fortsatt vanskelig å tenke. Det gjør ikke så vanvittig vondt å tenke på han lenger. Jeg klarer å le og tenke positivt på livet. I perioder syntes jeg det var vanskelig å skulle se noe vits med livet ..når vi blir rammet sånn. Men de tankene slipper fort taket. Jeg har masse og leve for. Min bror hadde ikke likt at jeg skulle gitt opp. Han var selve livet ....positiv, glad, gav andre mennesker rundt seg masse , en fyr som møtte blikket ditt og spurte hvordan har DU det i dag.
Vel han skal ikke glemmes men livet går videre og vi følger det...enten vi vil eller ikke.

Håper du får bedre tider Frida, livet er vanskelig og vi lærer av motgang, men nå trenger ikke vi lære mer eller bli sterkere.

Klem fra Randi

Anonym sagde ...

Sometimes i feel this way, too. Often it is because i'm not getting proper rest. I'm sending you a giant hug. Soon Spring/summer will be back!
Take care..
vonnie