onsdag, januar 18, 2006

Tanker på en onsdag morgen.

Typisk Islandsk vejr. Vi har nu i to-tre dage haft mere sne end vi har haft på mange år. I går var tempen -8° og der gik en hidsig storm over hele landet, politi og redningsflokke havde travlt med at hjælpe folk der sad faste i deres bile rundt omkring og en folketingsmand blev alvorligt skadet da hans bil flöj ud af en bjergvej i stormen. Tidligt i morges var vejret meget smukt, skyfri himmel, stjernelys, -2°. Og nu, ja nu er vi oppe på +5°, regn og en temmelig stærk vind, så gaderne vil i löbet af dagen blive til söer og kældere vil svömme over.

Ellers har jeg tænkt på hvor heldig jeg egentlig er. Kommer ofte ind i en sådan reflektionsperiode på denne tid af året. Jeg har jo en mand der elsker mig over alt i verden, og er overbevist om at jeg er den bedste, dejligste, smukkeste, mest intelligente kvinde på jorden. Jeg har 3 dejlige börn, 2 yndige styvbörn og 2 söde svigerbörn og alle 7 fortæller mig jævnligt at de tror jeg er den bedste mor nogen kan have. Jeg har et hyggeligt hjem, i vores drömmehus som vi var så heldige at finde og at have råd til at köbe. Jeg har den bedste flok venner nogen kan önske sig. Vi har de bedste naboer man kan tænke sig, og de har i löbet af årene blevet til nogle af vores nærmeste og kæreste venner. Jeg har forældre der er unge og friske (63/64 år). Jeg er næsten 43 år gammel og jeg har en farmor i live der oven i köbet er frisk. Jeg har det såpas godt ökonomisk at jeg ikke behöver arbejde men har råd til at bruge tid og energi på de ting der står mit hjerte nær, nemlig patientorganisationer og deres kamp for en bedre situation for dem der er syge. Jeg kan også bruge tid på min hobby, strik, og jeg har råd at köbe det materiale jeg har lyst til at arbejde med. Jeg har mulighed for at rejse rundt i verden, både på ferie og for at arbejde for diabetesforeningen internationelt. På mine rejser har jeg mödt uendelig mange dejlige mennesker fra forskellige lande der lever ved meget forskellige situationer. Jeg har et godt helbred, bliver "aldrig" syg, har för haft rygproblemer men de er blevet rettet ved en operation, har haft maveproblemer, men med en ændring af diet er de næsten forsvundet og med den heldige bivirkning at jeg i löbet af et år har mistet 15 kilo, har nogle ledbesvær, men hvis jeg bare husker at tage mit glucosamin og fiskleverolie så kan jeg holde det i skik. Så derfor bliver jeg forbavset når jeg bliver spurgt, som en finsk kvinde jeg jævnligt möder altid spörger mig: "hvordan kan du altid være så glad?". Jeg har da bare ikke nogen som helst grund til ikke at være glad!

2 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hej Frida!

Du har helt ret. Vi burde med jævne mellemrum sætte os ned og tænke over, hvor godt vi i virkeligheden har det.

Kh
Mette

faxfraenspelsau sagde ...

Hej Frida

Dejligt at høre. Du er begavet med et sind, der ser de lyse sider. Bliv ved med det, og du vil leve længe og sprede solskin for andre.

Kh. Mette H.