mandag, august 16, 2010

Ufrivillig blogpause/Involuntary blogpause

-Phew, jeg troede næsten ikke jeg ville huske adgangskoden herind! Her har virkelig livet kommet i vejen for både blogning og strik. Först var der en alvorlig bilulykke, hvor en af vore drenge blev hårdt kvæstet og lå 10 dage på sygehus. En brækket halsled og en anden af slagsen ude af led, derudover en masse små skår på hoved og overkrop. Han var utrolig heldig, godt nok er han utrolig træt og har en masse smerter inkl smerter i venstre arm der tilsyneladende er fordi en nerve er beskadiget, men der er godt håb for at det går over, men ingen som helst lamning eller noget af den slags. Og typisk for mig så var jeg helt cool og havde styr på det hele mens det stod på, men så snart trykket lettede så faldt jeg sammen. En hel uge gik hvor jeg bare ikke kunne tænke en hel tanke til sluttet og bare ville sove men kunne alligevel ikke falde i sövn. Sådan er det for mig hver gang jeg får et chok eller en stor forskrækkelse. Derefter gav så först min computer og så mit kamera op. Nu er alt genoprettet, mit psyke og mine maskiner. Dvs, svigersön og ældste sön så mulighed for en undskyldning til köb af nye ting, så jeg har arvet svigersönnens gamle bærbare og sönnens kamera, begge dele meget bedre end mine ting nogen sinde var. Selv om jeg ikke har været mange sild værd har jeg alligevel fået strikket en lille smule. Så her i aften vil der komme et par indlæg med strik.

-Phew, I thought maybe I had forgotten the password to get in here! Life really got in the way of both blogging and knitting around here. First there was a serious car accident where one of our boys got seriously injured and had to spend 10 days in a hospital. One broken neck vertebrae and another one dislocated and then a lot of small cuts and abrasions to the head and upper body. He was incredibly lucky, he´s very tired and in a lot of pain including a pain in his left arm which apparently is due to a nerve being bruised, but there´s good hope that that will disappear, but no paralysis or anything of that sort. An typically for me, I was cool as a cucumber while it all went on but as soon as the pressure lifted I fell completely apart. There was a whole week where I couldn´t think one thought to end and just wanted to sleep but couldn´t fall asleep. It´s like that for me every time I get a shock or a big scare. After that first my computer and then my camera gave up. Now everything is back to normal, my psyche and my machines. That is, son-in-law and oldest son saw the opportunity for an excuse to buy themselves some new stuff, so I have inherited son-in-law´s laptop and son´s camera, both of which are much better than mine ever were. But even if I have not been worth much lately I have managed to do a tiny bit of knitting, so stay tuned for knitting posts later this evening.

14 kommentarer:

Eva sagde ...

Du godeste da, sikke noget. Og så heldigt, at jeres søn ikke kom værre til skade trods alt. Det må have været en frygtelig forskrækkelse.

Godt, du er tilbage igen efter den omgang.

Liselotte sagde ...

Jamen hvor frygteligt, Frida. Hvor er det godt, at det hele ser ud til at gå den helt rigtige vej igen. Du HAR været meget stille og jeg HAR tænkt, om der skulle være noget liv, som bed dig i haserne. Godt at høre, at I er ved at finde fodfæste igen :-)

Momsestrik sagde ...

Puha sikke en forskrækkelse...rigtig god bedring med sønnen og pas nu på dig selv :)

Anonym sagde ...

Ja sikken en forskrækelse, det er godt at høre at han slap "billigt".
Knus til dig
Susan

Lea sagde ...

Øv, Frida sikke noget. Godt du er cool når tingene sker.

Mette G. sagde ...

Puhha Frida - alle forældres mareridt. Hvor godt, at det går fremad.

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Sikke en forskrækelse...det må være det noget af det værste man som forældre kan opleve.

Anne-Mette sagde ...

Åh nej var min første tanke, men heldigvis var der gode nyheder længere nede i dit indlæg. Intet under at du måtte have en time-out.
God bedring med sønnen.
Sikke en sød kjole du har strikket til Vanda.
Mange hilsner
Anne-Mette

kludemutter sagde ...

Kan godt forstå du ikke har hafft overskud til strik og blog.
Sikke noget, godt det går fremad med sønnen.

Yt

Strikkeheksen sagde ...

Uha, du har oplevet dét, vi allesammen frygter allermest, så det er ikke mærkeligt, at du har skullet komme dig.

Godt, at det trods alt endte godt.
Fortsat god bedring med din søn :-)

lykkefanten sagde ...

Åh nej dog! Hvor må det have været en forfærdelig oplevelse for hele jeres familie, omend det endte nogenlunde lykkeligt. God bedring med sønnen, og husk at tage det stille og roligt selv!
Kh Karen

annestuds sagde ...

Kæreste Frida
Jamen dog - sikke en forskrækkelse. Det er ikke så sært, at der kom en reaktion, men dejligt at høre, at I begge er ved at være ovenpå igen.
Mange kærlige hilsner og tanker
Anne

annestuds sagde ...

Kæreste Frida
Jamen dog - sikke en forskrækkelse. Det er ikke så sært, at der kom en reaktion, men dejligt at høre, at I begge er ved at være ovenpå igen.
Mange kærlige hilsner og tanker
Anne

Siffe sagde ...

Sikken dog noget Frida.... Godt at Sønnen er Ok.

Og held i uheld at kunne 'arve' maskinerne når nu dine egne driller.

KH Siffe