I dag har vi her på Island haft en helt spesiel dag. Vi fejrer 30års jubilæum af Kvindestrejken, den 24.oktober 1975. Den dag for 30 år siden bestemte islandske kvinder sig for at bevise for sine mænd hvor vigtig deres del af arbejdet virkelig var for samfundet. Omkring 30.000 (tredive tusind!) islandske kvinder samledes midt i byen i Reykjavik til et kæmpe protestmöde. De protestere mod at have en lavere status end deres mænd og ikke mindst at de havde lavere lön. Jeg kan godt mindes den dag, jeg var en lille pige dengang. Min mor gik for förste gang ud af hjemmet uden at have först tilredet hvad vi skulle spise og drikke imens hun var væk. Min far havde en svær dag, ikke bare måtte han tage sig af os börn, han måtte såmænd lave sin kaffe selv!
I dag, 30 år senere, samledes vi igen i byen, men denne gang var vi 50.000 kvinder! Vi har kommet lidt frem ad vejen mod ligestilling til mænd, men vi har stadig lavere lön og mange andre ting skal være meget bedre inden de bliver gode nok. I dag gik islandske kvinder fra sit arbejde kl.14,08 - hvorfor netop på det tidspunkt? Fordi i gennemsnit så tjener vi omkring 64% af de penger islandske mænd tjener, og kl.14,08 har vi arbejdet ca.64% af en vanlig arbejdsdag (9-5). De fleste arbejdspladser her i landet var i det mindste halvt lammede, og faktisk var de fleste virksomheder lukket efter kl.to. Og der var vi så i byen, 50.000 kvinder i alle aldre, side om side; en minister, folketingsmedlemmer, rengöringskvinder, börnelærere, videnskabskvinder, butikassistenter, fabrikarbejdende, folketingets president (en kvinde), folketingets vice-president (også en kvinde), gymnasiepiger, pensionister og selvfölgelig også vores kære Fru Vigdis - og alle sang vi sammen i kor den sang der indholder dagens motto: "Áfram stelpur! Já, ég þori, get og vil!" "Fremad piger! Ja, jeg tör, kan og vil!"
Se her, lidt ned ad siden, et billede over flokken.
6 kommentarer:
Hej Frida
Hvor er det stærkt!! Så dejligt at alle islandske kvinder kan stå sammen. Det beundrer jeg Jer for, I stærke islandske kvinder, gid vi danske kvinder var ligeså stærke.
Mange hilsener Bente T
Hatten af for islandske kvinder!!!
Hvor ER det flot, at alle samfundslag står sammen om en GOD sag! RESPEKT!!!
Knus fra Marianne
Hæ-hæ, kan godt lide din fortælling om din mor for 30 år siden... Kommer til at tænke på min familie, det hyppigst stillede spørgsmål til mig fra børn og mand er; "Hvad skal vi have at spise?". Så længe vi ikke engang i hjemmet er i stand til at få en slags ligevægt, hvordan skulle det så kunen fungere på arbejdsmarkedet. By the way, har lige sagt til min chef, at jeg går kl. 14:08 i dag - og fortalt ham grunden. Hans eneste svar.... "Så får du da travlt i morgen, når du skal nå at indhente det forsømte fra i dag....." Tjaaaeh..... verden er vist ikke klar til min kvindekamp endnu.... *G*
Det passer lige ind i min opfattelse af Island - altså den kvindelige del. ;o) Islandske kvinder ER stærke, MEGET stærke! Min danske veninde, der er bosiddende i Kopavogur med familien, er nødt til at betragte sit børnehavelærerjob (tidligere skolelærerjob) som "en hobby" pga. den latterligt lave bruttoløn (som er på niveau med, hvad en dansk kvinde ville få udbetalt netto!).
Hej Frida
Til lykke med dagen.
Tænk at der skulle en strejke til,før nogle af mænneren fik øjnene op for,hvor vigtig arbejde, vi laver som hjemmegående.
Hvis du nu tilfældig skulle støde på Helga Magnusdottir,så hils hende fra mig af,da hed jeg Sørensen til efternavn.
Håber at i har bedre vejr end her,hvor det regner og er meget mørkt
Hilsen Tove Ørbæk
Skønt! Det er dejligt at se at så mange kvinder kan stå sammen.
Jeg mindes da min mor blev nød til at sige sit job ved Albani Bryggeriet op - fordi min far ikke kunne have at hun tjente flere penge end ham!!
Send en kommentar